Besigtigelse, Tåstrup Have, 2630 Tåstrup

Efter aftale med Karsten Frederiksen har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 5. december 2012 gennemført besigtigelse af lejligheder i bebyggelsen Tåstrup Have 2630 Tåstrup.

Til stede ved besigtigelsen var lejlighedernes beboere og Karsten Frederiksen.

Besigtigelsen blev udført af Carsten Johansen, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg.

Baggrund

Der eksisterer løbende problemer med fugt og skimmelsvampevækst i lejlighederne.

Formål

Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål:

At besigtige 2 lejligheder til eksemplificering af den generelle problematik i bebyggelsen.

På baggrund af givne oplysninger, besigtigelse og udleveret materiale at vurdere årsager at opfugtning og skimmelsvampevækst opstår i lejlighederne.

At anbefale relevante tiltag til eliminering eller begrænsning af opfugtning og skimmelsvampevækst.

Data og informationer

Rekvirenten har oplyst følgende:

       Bebyggelsen er opført i 1962.

       Ifølge udleveret tegningsmateriale er bygningerne opført med massive ydermure.

       Vinduesudskiftning blev gennemført i 1990’erne. Eksisterende vinduer er med spalteventiler.

       Der er naturligt aftræk i køkken og badeværelse.

       Køkkener er generelt uden varmekilde (radiator).

Rekvirenten har udleveret følgende: Plan- og snittegninger dateret 20. maj 1954. Termografi-rapport af 13. januar 1995 fra Kurt Andersen Thermografering.

Målemetoder

Målemetoder er beskrevet i bilag l .

Besigtigelse og undersøgelser

Nr. 20 st.th. – Boligen er en gavllejlighed.

Gavlvæggen er indvendigt efterisoleret med 30 mm polystyren, afsluttet med pudslag. Der ses mindre område med misfarvning på grund af skimmelsvampevækst nederst i hjørne i soveværelse.

Spalteventiler i vinduer er lukkede.

I soveværelse måltes den relative luftfugtighede (RF) til 51-52 % ved 19-20 ⁰C og en overfladetemperatur på 13-14 C på den misfarvede del afvægoverfladen nederst i hjørnet.

Nr. 21 1.th. – Der ses kondens på lejlighedens vinduer. 1 radiator er placeret i hvert rum

Badeværelse:

• Her kan ikke registreres naturligt aftræk.
• Vindue i bruseniche.

Køkken:

• Hjørneskab monteret tæt til vinduesbrystning. Her ses misfarvning på grund af skimmelsvampevækst nederst på ydervæg til venstre for brystning.
• Træfugt 14-15 % i fodpanel på ydervæg.
• Måling med Gann-måler viser tælletal på 25-35 på brystning og 40-50 på ydermur.I dette køkken er radiator opsat indenfor det sidste år.

Pigeværelse:

• Radiator placeret under vinduesplade.

Vurdering

På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende:

De registrerede problemer med opfugtning og misfarvninger er alle relateret til ydervægge og vinduer og skyldes kondensdannelse. Kondensdannelse opstår, hvor overfladetemperaturen på f.eks. en ydervæg er for lav i forhold til den relative luftfugtighed i indeluften. Skimmelsvampe kan vokse, når den relative luftfugtighed på en overflade er 75 % eller derover, jo højere fugtniveau, jo bedre vækst betingelser. Når der i denne sammenhæng tales om kondensering som årsag til skimmelvækst, menes der således fugtniveauer på over 75 % relativ luftfugtighed i materialeoverfladen. Hvis der som i soveværelset registreres en relativ luftfugtighed på 51-52 % ved 19-20 ⁰C i rummet, vil den relative luftfugtighed stige til ca. 80 %, hvor denne luft rammer en overflade med en temperatur på 13-14 ⁰C, som det er tilfældet nederst i hjørnet, hvor væggen er misfarvet. Her vil således være fugtmæssige betingelser for skimmelvækst.

Det er den samme mekanisme, der ses på lejlighedernes vinduer. Her er overfladetemperaturerne generelt markant lavere end på indersiden af ydermurene, hvilket betyder, at indeluften køles så meget ned ved kontakt med ruden, at den relative luftfugtighed stiger til 100 %, hvorved der dannes blankt (kondens-)vand. Hvor denne problemstilling eksisterer, er der et forkert forhold mellem den relative luftfugtighed i indeluften og overfladetemperaturerne på hhv. ydervægge og vinduer.

Forholdet mellem overfladetemperatur og relativ luftfugtighed kan ændres ved at hæve overfladetemperaturen og sænke den relative luftfugtighed. Overfladetemperaturen kan hæves ved at hæve rumtemperaturen og den relative luftfugtighed i indeluften kan sænkes ved at forøge luftskiftet ved forbedret ventilation.

Hævning af overfladetemperaturen på indvendig side af ydermuren kan også opnås ved isolering af ydermurene. Fugtteknisk er udvendig efterisolering den helt rigtige løsning, men er ofte ikke en realistisk mulighed på grund af bygningsudtryk, bevaringsværdighed m.m. og derfor vælges indvendig efterisolering (forsatsvægge) tit i disse sammenhænge. Indvendig efterisolering er til gængæld en meget risikobehæftet isoleringsmåde. Risikoen for opfugtning stiger og fugtproblemerne og deraf følgende skimmelsvampevækst udvikles ude bag forsatsvæggen, på indersiden af ydermuren, og kan derfor ikke registreres visuelt. Se venligst anvisningen “Forsatsvægge” herunder.

Forsatsvægge

Forsatsvægkonstruktioner på ydervægge udgør et risikoområde med hensyn til skimmelsvampevækst, specielt hvis der er tale om halvstensvægge. Isolering på den varme side af en ydervæg bevirker, at ydervægstemperaturen nedsættes betydeligt, og at opfugtnings- og kondenseringsrisikoen derved stiger tilsvarende med deraf følgende stor risiko for udvikling af skimmelsvampe. Derfor er det afgørende vigtigt, at varm, opfugtet indeluft effektivt hindres adgang til den kolde ydermur. Det kræver, at der er indbygget en dampspærre på den varme side af isoleringen, som har maksimal diffusionsmodstand og er ubrudt og helt lufttæt. Endvidere er der med halvstensydervægge risiko for, at der i forbindelse med det indadgående damptryk om sommeren kan foregå opfugtning og måske kondensdannelse (sommerkondens) i konstruktionen. Derfor anbefales det, at forsatsvægge, specielt på halvstensmure, enten undgås eller etableres med god ventilation på isoleringens kolde side.

Er ydermurene massive, kan indvendig efterisolering udføres, såfremt følgende forudsætninger er tilfredsstillet:

       Der må ikke foregå fugtopstigning eller -indtrængning i ydervæggene.

       Alt organisk materiale i form af tapet, tapetklister o.l. fjernes grundigt. 

       Det sikres, at murens udvendige side er tæt, det vil sige uden åbne gennembrydninger, dårlige fuger o.l.

      Forsatsvægge opbygget på stedet skal, for at undgå kuldebroer, være uden direkte kontakt med ydermuren, skal      have en        dampspærre med øjdiffusionstæthed alu-folie eller PE-folie), og dampspærren skal være lufttæt. Der må således ikke kunne trænge        luft ind i konstruktionen via gulv-, væg- eller loftkonstruktioner eller via gennembrydninger omkring installationer o.l. Det kan derfor        være nødvendigt at udføre dampspærre vandret under eller over forsatsvægge for at undgå udtrængning af indeluft, f.eks. via        samlinger i gulvbrædder eller nedefra gennem etageadskillelsen.

       Der ventileres på den kolde side af isoleringen; specielt vigtigt ved halvstensvægge.

Forbedring af luftskiftet kan opnås af flere veje. Først og fremmest vil mekanisk udsugning fra køkken (emhætte med afkast til det fri) og badeværelse være en væsentlig forudsætning for et forøget luftskifte. Dette selvfølgelig kombineret med friskluftindtag, f.eks. via åbne spalteventiler i vinduerne, da den luft, der suges ud, skal erstattes af luft, der trækkes ind og sker det ikke via åbninger til det fri, som f.eks. spalteventiler, vil en stor del af erstatningsluften komme fra omkringliggende lejligheder, hvilket markant nedsætter effekten og giver risiko for div. lugtgener. Dernæst er naturlige aftrækskanaler i bygninger af denne alder erfaringsmæssigt aldrig, eller kun sjældent, rensede. Kanalerne kan således være meget snavsede, med belægninger der i nogle tilfælde næsten helt lukker for gennemstrømning i kanalen. En ordning med periodisk rensning af kanalerne kan derfor bidrage til en væsentlig forøgelse af luftskiftet i boligerne. Behovet for rensning kan fastlægges ved tvinspektion af et udpluk af kanalerne.

I de situationer hvor skimmelsvampevækst er udviklet på en overflade, skal overfladen afrenses i nødvendigt omfang og med den rigtige metode. Ved begrænsede angreb, som f.eks. vækst på flisefuger i badeværelse eller vækst langs bundstykker i vinduer el. lign. kan forekomsterne fjernes ved afvaskning med en rodalon- eller klorin i en opløsning som angiver på emballagen. Midlet påføres med børste eller klud, efterlades i 15-20 min. Og afvaskes derefter med rent vand, gerne af flere omgange.

Hvor skimmelsvampevækst er udviklet over større områder, f.eks. på vægge, anbefales det at afrense den begroede overflade med en ikke-kemisk metode som f.eks. tørdampafrensning (som Microclean-metoden). Såfremt væksten er udviklet på tapetserede vægoverflader, vil det normalt være nødvendigt at nedtage tapetet. Hvis skimmelsvampe har vokset bag tapet eller beklædninger på pudsede vægge i længere tid, vil væksten normalt kunne konstateres et stykke ind i pudslaget. Ofte vil pudslaget være gennemvokset. På sådanne områder er det derfor nødvendigt, at pudslaget hugges/fræses ned, hvor det er begroet, i forbindelse med skimmelrenovering

Det vil sige, at saneringsomfang og metode skal tilpasses den konkrete skade. I tvivlstilfælde kan omfang og renoveringsmetode afklares ved besigtigelse og evt. prøvetagning. Herudover er det selvfølgelig afgørende vigtigt, at årsagen til problemet afklares og elimineres.

Udbedringsforslag

På baggrund af ovenstående anbefales følgende:

Først og sidst er det af afgørende betydning, at alle er klar over, hvilken type bygning man bebor. Tåstrup Have er opført i 1962 med massive ydermure, relativ dårlig varmefordeling og naturligt aftræk. Ydervægge er derfor altid kolde i vinterhalvåret og luftskiftet i boligerne ikke optimalt. På den måde adskiller denne bebyggelse sig markant fra velisolerede og velventilerede bebyggelser opført i f.eks. 1990’erne eller i 00’erne og derfor stiller bygningerne fra starten af 60’erne også markant andre krav til brugerne (beboerne) end nyere bygninger, hvilket fremgår af ovenstående gennemgang. Herunder gives en række generelle råd, som i kombination med ovenstående anbefalinger mindsker risikoen for fugt- og skimmelsvampeproblemer.

Forebyg skimmel vækst — Gode råd

I Danmark har vi skiftende årstider med sol, nedbør og frost. Derfor isolerer og tætner vi vores huse godt for at spare på varmen. Det danske klima påvirker også klimaet inde i huset. Når materialer bliver fugtige på overfladen, gror skimmelsvampene som mug på brød.

Er det hus, du bor i, byggeteknisk i orden og normalt vedligeholdt, kan du undgå/minimere vækst af skimmelsvampe i boligen ved at følge disse gode råd:

• Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min.
• Når temperaturen udenfor er koldere end indenfor, må du kun foretage kortvarig udluftning for at undgå afkøling af vægge og dermed dannelse af kondens.
• Hold ventiler åbne i vinduer, køkken og badeværelse
• Derved sikrer du et godt luftskifte, så fugtig luft kan ventileres væk.
• Tør eventuel kondens af vinduerne
• Kondens på vinduerne er et tegn på, at luftfugtigheden er for høj kombineret med, at ruderne er kolde.
• Læg låg på gryden og tænd for emhætten eller luft ud
• Vanddamp sætter sig som vand på kolde flader. Der må ikke dannes kondens på køkkenvinduerne under madlavning.
• Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badningen og luft ud Varm, fugtig luft fra badning sætter sig som vand på kolde vægge.
• Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge
• Vand og fugtig luft fra badning skal væk fra badeværelset.
• Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne
• Derved kan fugtig luft slippe væk. Der kan med fordel opsættes fugtstyret ventilator i badeværelset
• Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor
• Tørring af tøj inden døre giver høj luftfugtighed og vækst af skimmelsvampe.
• Sørg for min. 5-10 cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge Luft, der cirkulerer, tørrer overfladen.
• Løft gardinerne væk fra vinduet.
• Tunge gardiner, der er tæt på vinduet og persienner, giver stillestående luft og dermed risiko for vækst af skimmelsvampe.
• Tænd for varmen og lad varme være jævnt fordelt i boligen
• Kolde køkkener, soveværelser og badeværelser giver høj luftfugtighed og risiko for vand på kolde flader. Der holdes en minimumstemperatur på 20 ⁰C, målt ved ydervægge.
• Indret boligen rengøringsvenlig
• Når det er let at rengøre, kan du let få reduceret støvet.
• Pas ekstra på, hvis I er mange i boligen
• Mange mennesker i en lille bolig giver højere luftfugtighed og dermed større risiko for vækst af skimmelsvampe. Hver person i lejligheden afgiver ca. 2 liter vand pr. døgn som vanddamp eller sved.

Bilag 1. Målemetoder

Træfugt: Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter med uisolerede IO mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten.

Luftfugtighed: Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur (⁰ C) er målt med en Lufft 210/AI-SDI fugtmåler.

Fugt i støbte og murede materialer

Fugtmåling med GANN-systemet

Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI l.

Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen.

Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen.

Bilag 2 Fugtdiagram