Taastrup Have – sø og boliger

Ejerforeningen Tåstruphave

Formandens beretning til generalforsamlingen 2025

Er du lige flyttet ind i Taastrup Have (så hjertelig velkommen), og mangler du svar på et eller andet. Så finder du sikkert svaret på vores hjemmeside: www.taastruphave.com

Endnu et år er skrevet til Taastrup Haves historie.

Året 2024 blev for bestyrelse og formand et meget travlt år. Der var rigtig mange ”sager” der skulle tage stilling til – nye vandrør, ”den tåbelige vej” ved Selsmosen, returtemperatur, jo – der var nok at se til. Men mere om ”sagerne” senere i beretningen.

Ved indgangen til 2024, havde jeg et oprindeligt ønske om et roligt år, et år hvor der ikke skete de store ting. Men nej sådan blev det ikke, men det kan jo være at 2025 bliver et roligt år – det håber jeg.

Vi har desværre måtte stoppe samarbejdet med Bjarne Jensen, her pr. 1. februar 2025.

Det er bestyrelsen meget kede af, men vi har fortalt Bjarne, at han er velkommen tilbage også på nedsat tid – eller hvad han måtte ønske.

Taastrup Have har været meget glad for Bjarne Jensen i de 12 år han var ansat.

Så har vi fået en ny medarbejder – René Stabell Hansen – som er på alder med Karsten Frederiksen. René kommer fra en lignende stilling i Brøndby, hvor han var i 16 år.

Vi byder herved René velkommen i Taastrup Have.

Vi håber Karsten, du og Taastrup Have kommer til at fungere sammen – i mange år.

De sidste par år, har jeg hver onsdag lagt Lokalavisen Taastrup ud på vores Facebookside – her kan du så læse den, og derfor kan du opsige papirudgaven – til glæde for naturen og vores aviscontainere.

Jeg vil da også foreslå dig at læse reklamer og tilbudsaviser på nettet – det vil spare endnu mere papir.

Der står i vores tinglyste vedtægter (hvilket er lov, her i Taastrup Have), at hvis man ønsker at leje sin lejlighed ud, skal bestyrelsen godkende en lejekontrakt og udlejningen må højst være 2 år, med mulighed for forlængelse – med ny lejekontrakt.

Dette skal overholdes, både for ejerne skyld men også for at vores administration ved, hvem der bor i de enkelte lejligheder.

Bebyggelsen har et festlokale med køkken, hvor der er service, gryder, potter, fade m.m. så der kan dækkes op til 36 couverter (suppe + fisk + steg + dessert) til dine fester.

Dette festlokale kan beboerne leje, prisen er 550 kr. pr døgn mandag til torsdag og 1.300 kr. pr. week-end fredag til søndag.

Send en mail (www.eftaastruphave@gmail.com) eller en SMS (22 43 98 23) til inspektøren.

Opgiv dato for festen, mobilnummer og din adresse. Ved bestilling / reservation af lokalet skal der betales et depositum på 500 kr.

Et lille suk: Husk at opgangene i Taastrup Have er offentligt område, det medfører bl.a. at der ikke må ryges i opgangene – det har de kloge mennesker besluttet inde på Christiansborg.

Det samme gælder naturligvis i vores kældere, cykel- tørre- og vaskekældere.

Dersom I hører til de mennesker der ryger på altanen – så er vores græsplæner ikke et askebæger.

2024 blev også præget af byggeriet på boldbanerne mod nord, her voksede 275 nye ejerboliger frem.

Byggeriet gik fint, og det eneste der ødelagde hverdagen, var alle BIB BIB’erne fra bakkende lastbiler – men det var også slemt.

Jeg tror at vi hen over 2025, får nogle glade og venlige naboer, i de fine nye huse.

Foto: 15. september 2024.

For første gang siden 2009, kommer bestyrelsen med en stigning i fællesudgifterne. Bestyrelsen foreslår at stigningen bliver på 5%.

Vi skal have denne stigning, for at fortsætte med den vedligeholdelse vi plejer.

Hvis generalforsamlingen ikke godkender de 5 %, må generalforsamlingen tage stilling til hvilket vedligeholdelsesarbejde, der skal udskydes.

Nu vi er ved stigninger, så fik fjernvarmen også en stor stigning – her pr. 1. januar 2025. Selve fjernvarmen steg 5 %, hvilket Høje Taastrup Fjernvarmeværk forklarer med, højere priser på materialer og forøgede omkostninger på arbejdskraft.

Ud over de 5 %, så har VEKS (som leverer fjernvarme til HTF.) hævet prisen med 4½ og 9½ %, henholdsvis pr. 1. januar og 1. februar 2025. Denne stigning har ikke noget med selve fjernvarmen at gøre. Men med nogle lån, som VEKS havde håbet på af komme til at betale tilbage over en længere årrække, men det fik de ikke lov til fra Christiansborg.

Så borgerne i Høje-Taastrup Kommune kommer, i alt til at betale 20 % mere for fjernvarmen.

Desværre har fjernvarmeværket også besluttet, at temperaturen for returen til fjernvarmeværker skal sættes ned, her pr. 1. januar 2025. Den skal sættes ned fra 43 grader til 42 grader.

Hvilket nok også kommer til at koste os, her i Taastrup Have, men det ser vi først i marts måned 2026.

Bestyrelsen har igen i år nye postkasser som forslag på generalforsamlingen.

Vi ved godt at generalforsamlingen havde tommelfingeren ned, på generalforsamlingen i 2024. Men for det første er de blevet 16 år gamle, dem vi har, og de er ikke blevet kønnere. For det andet kan vi ikke få reservedele til dem længere. Det er de små plast navneskilte der ikke er til at opdrive. Her i februar måned 2025, har Karsten Frederiksen kun 2 tilbage – som ikke rækker ret langt, for næsten hver gang inspektøren skal skifte navn, knækker det gamle plast. Hvis plastbeskyttelsen ikke er der, eller den er knækket kommer der vand ind i postkassen og vores post bliver våd.

Da det er nødvendigt at skifte postkasserne – foreslår bestyrelsen at de 345.000 kr. postkasserne koster, eller 972 kr. pr. bolig, som man naturligvis kan betale på en gang. Ønsker man at dele beløbet, kan man betale 324 kr. i 3 måneder, første gang 1. juli 2025.

Husk: Du kan altid se de sidste nyheder om Tastrup Have på vores Facebookside: Taastrup have – ejerforeningen.

Igen i år vil jeg gerne takke Karsten Frederiksen for det flotte og store stykke arbejde, han præsterer her i Taastrup Have. Du holder det flot, og så er du også rigtig hyggelige at være sammen med.

Bestyrelsesmedlemmerne, inspektør og advokat skal også have en tak for den gode ånd vores mange møder bliver holdt i. På trods af at arbejdet er vokset meget de sidste år, er det altid dejligt at komme til møderne, da der ud over tørre tal også er mange smil.